Det lovpligtige eftersyn af løfteudstyr

Opdateret 28. september 2026

Palleløftere, stablere og løfteborde skal kunne bruges sikkert gennem hele deres levetid. Det kræver både løbende kontrol, vedligeholdelse og det lovpligtige hovedeftersyn.

Hvilke regler skal du kende?

Bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler indeholder både generelle eftersynsregler og særlige krav til løft. For hjælpemidler til løft af byrder er § 58 den centrale bestemmelse om hovedeftersyn.

Det er vigtigt at skelne mellem denne regel og § 25 om generelle eftersyn. For løfteudstyr kan et længere interval i en manual ikke i sig selv tilsidesætte kravet om hovedeftersyn mindst hver 12. måned.

Gælder det også manuelle palleløftere?

Ja. Kravet i § 58 omfatter hjælpemidler til løft af byrder og er ikke begrænset til elektriske maskiner. En manuel palleløfter løfter også en byrde. Det er derfor ikke nok at kontrollere den, hvis noget begynder at gå galt.

Lav en samlet oversigt over relevante palleløftere, stablere, løfteborde og løftevogne. Andre typer udstyr kan have andre eller yderligere krav; brug ikke samme tjekliste ukritisk til alle maskiner.

Hvem må foretage hovedeftersynet?

En sagkyndig skal kende maskinens opbygning, funktion, brugsanvisning og relevante sikkerhedskrav samt være oplært til opgaven. Det er de nødvendige kompetencer til det konkrete udstyr, der er afgørende.

En medarbejders erfaring med daglig betjening er ikke i sig selv dokumentation for at kunne udføre hovedeftersyn. Afklar kompetencer og eftersynets omfang, når I vælger den person eller virksomhed, der skal udføre arbejdet.

Hvad bliver kontrolleret?

Gennemgangen følger maskinens anvisninger og omfatter relevante bærende dele, sliddele, betjening, sikkerhedsfunktioner, energitilførsel samt hydrauliske og elektriske komponenter.

I praksis betyder det eksempelvis kontrol af gafler og ramme på en palleløfter samt mast, kæder, bremse og sikkerhedsfunktioner på en elektrisk stabler. En rengøring eller et olieskift alene er ikke et hovedeftersyn.

Gør dokumentationen brugbar

Registrér eftersynsresultaterne og opbevar dem, så de kan findes og fremvises. En praktisk rapport bør identificere maskinen og beskrive dato, udførende person, kontroller, fund og udbedringer.

• Giv hver maskine en entydig identifikation.
• Registrér næste frist og den ansvarlige for bestilling.
• Beskriv fejl og eventuelle begrænsninger i brugen.
• Gem dokumentation for, at nødvendige reparationer er udført.

Et mærkat kan hjælpe med at vise datoen, men erstatter ikke selve dokumentationen. Ved skiftende arbejdssteder skal dokumentation for seneste relevante eftersyn være let tilgængelig på arbejdspladsen.

Hvornår er der behov for ekstra kontrol?

Efter eksempelvis uheld, ændringer eller forhold, der kan have forringet sikkerheden, skal behovet for et særligt eftersyn håndteres før brug. Løfteudstyr, der har været lagt op, skal have hovedeftersyn, før det tages i brug igen.

Ved køb af brugt udstyr bør I afklare tilstand, historik og seneste eftersyn inden ibrugtagning. Ejerskifte alene er ikke den generelle bestemmelse om ekstraordinært eftersyn.

Brugertjek er stadig nødvendigt

Et aktuelt eftersynsmærkat fritager ikke brugeren for at reagere på fejl. Se efter synlige skader og kontrollér funktioner efter brugsanvisningen. Tag udstyret ud af brug ved fejl, der kan påvirke sikkerheden, og sørg for tydelig fejlmelding.

Brug vedligeholdelsesguiden til palleløftere til den daglige rutine. Planlæg eftersyn og reparation, så fejlbehæftet udstyr ikke fortsat bruges, mens I venter på en løsning.

Regler og vejledning: Bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler, især §§ 23–28 og § 58.